Erhverv

Erhvervsliv i Emdrup.

 

Gårdene.
I begyndelsen af 1800 tallet var Emdrup en lille landsby, der lå mellem nogle mellemstore gårde langt fra København.
I områdets østlige del lå Emdrup Søgård. Den ligger der stadigvæk – lidt syd for Emdrup Vænge, nu er det en børneinstitution.
På den anden side af Emdrupvej, altså nord for denne lå Møllegården.
Sognets største gård, var Emdrup Ladegård, der lå lidt vest for stedet, hvor Emdrupborg nu ligger.
Mellem den nuværende Tuborgvej og Frederiksborgvej lå på området syd for Emdrupvej de to Bøllegårde nemlig Østre og Vestre Bøllegård.
Endelig var der Emdrupgård. Navnet knytter sig til to lokaliteter, hvilket kræver en kort omtale.
Oprindelig lå Emdrupgård, hvor Emdrupborg ligger i dag. Således havde Emdrupgård som nærmeste nabo Emdrup Ladegård. Emdrupgård skiftede imidlertid navn til Annaslyst omkring 1830. Gården var et mindre, trelænget lystslot med en smuk barokhave, og den havde en lang smuk allé ned mod Emdrupvej. Resterne af alléen eksisterer stadigvæk på det sydøstlige hjørne af krydset Emdrupvej/Tuborgvej. I 1872 blev ejendommen købt af seminarieforstander Jeppe Tang, der døbte den Emdrupborg.
Jeppe Tang var som omtalt flere steder med til at stifte Emdrup Grundejerforening i 1901.

Jordlodden svarende til området nord for Emdrupvej – altså modsat de to Bøllegårde tilhørte bonden Christian Truelsen. Lodden blev delt og den vestlige del opkøbtes af Carl Vallentin Stahl, der døbte sin gård Stahlsminde. Denne gård lå på hjørnet af Emdrupvej og Frederiksborgvej.
På et tidspunkt efter 1838 blev ejendommen døbt Emdrupgård, idet dette navn blev ledigt omkring 1830. Noget længere mod øst lå frem til ca. 1947 en noget mindre, tolænget gård ved navn Hjulmandsgården.
Gårdene og de tilhørende markarealer har arealmæssigt udgjort det meste af Emdrups areal.
Mellem Lyngbyvejen, som tidligere hed Kongevejen, og Frederiksborgvej gik Emdrupvej. Emdrupvej havde et lidt andet forløb, idet den lidt vest for den nuværende Tuborgvej slog et sving mod nord og beskrev herefter en nordvendt bue. Det vil altså sige en bue bag om H. F. Jensens værktøjsfabrik i niveau med Renden. Den fortsatte i dette niveau henover den senere Slangerupbane (anlagt 1906), skråede ind over, hvad der i dag er Skræntens sydøstligste hjørne. Ud for Emdrupvej 102-104 har den gamle Emdrupvej atter forløbet svarende til, hvor det nuværende forløb er. Udretningen af Emdrupvej skete i 1926. Af den gamle vejs forløb eksisterer der stadig lidt, nemlig den lille strækning, der fører mod nord fra den nuværende Emdrupvej, et lille stykke bagved H. F. Jensens maskinfabrik, og et lille stykke i området ved Emdrup savværk.
Ved den gamle del af Emdrupvej har der i landsbyen Emdrup ligget nogle få borgerhuse og enkelte ejendomme med håndværkere og handlende. I slutningen af 1800-tallet kom der større virksomheder til, og området er fortsat en del af Emdrup, der bærer præg af industriområde. I foråret 2001 er der offentliggjort en lokalplan for området, og en ændring af områdets karakter må derfor forventes. Indsigelser fra blandt andre Emdrup Grundejerforening har dog betydet, at området bliver udnyttet på en forsvarlig måde. Se artiklen om Emdrup Grundejerforening 1901-2001.

Industrialisering i København.
I 1800 tallet skete der i hele Europa en betydelig industrialisering.
For Københavns vedkommende begyndte udviklingen at tage fart omkring 1840, og den fortsatte frem til 1914, hvor første verdenskrig i nogen grad besværliggjorde mulighederne for fortsat industriel vækst. Mulighederne for udviklingen var flere, men væsentligt har det været, at byen lå med en stor havn til et trafikeret farvand. Det har også spillet ind, at der har været et marked på den svenske side af Øresund. Et mål for industrialiseringens omfang er antallet af industriarbejdere. I 1840 var der under 7.000 eller cirka 5% af byens befolkning, og i 1914 var dette tal vokset til cirka 62.000, hvilket modsvarede 11% af befolkningen.
Det var i denne periode, at København ændrede sig fra at være fæstningsby, administrationsby og handelsby til at være industricentrum.
Den industri, der i starten havde flest mennesker i beskæftigelse, var tekstilindustrien, der i 1840 beskæftigede hen ved 2.700 arbejdere. Herudover var skibsbyggere, tobaksindustri, maskinindustri, støberier, oliemøller og savskærerier de vigtigste.
Energien til at drive virksomhederne udviklede sig fra hestemøller og vindmøller over dampmaskinkraft til elektricitet. Den første elektriske centralstation blev taget i brug i 1892, hvilket betød mulighed for en mere velfungerende energitilførsel. Desuden begyndte borgerne at kunne betjene sig af elektrisk belysning.

Industrialiseringen i Emdrup.
I Emdrup lå der også nogle industrielle virksomheder. Det er imidlertid væsentligt, at huske at Emdrups primære rolle i den industrielle udviklings storhedstid var, at være boligområde for de ansatte i virksomhederne i København. Emdrup har derfor ikke et stort industriområde, som man i dag finder i andre dele af Københavns omegn.
Man kan sige, at Emdrup er startet som en soveby, med en smule industri.
Som det omtales andetsteds, led København af pladsmangel, hvilket var medvirkende til indlemmelsen af tre områder i 1901-2; altså også Emdrup-Brønshøj området.
Erhvervslivet i Emdrup omfatter i dag traditionelle småbutikker og serviceforretninger, men også forskellige højteknologiske, elektroniske og produktionsvirksomheder.

Informationerne vedrørende de forskellige virksomheder, der nævnes i det følgende, hviler på samtaler med ejere og forskellige beboere i området. Blandt de interviewede er der enkelte, der har stillet betydelig informationsmateriale til rådighed.

 

Vaskeri – Hannibal Sanders renseri.
Emdrup Dampvaskeri blev anlagt i 1878, og lå på Emdrupvej ved Lundehusvej.
Hannibal Sanders tøjrensning, -farvning, -vaskeri, systuer og skrædderi etableredes i 1812.
Disse to virksomheder huskes af en del af Emdrups borgere. Dele af lokalbefolkningen har hentet sin løn her. Hannibal Sanders renseri var beliggende overfor det nuværende Emdrupborg ned mod Renden.
Aktieselskabet Hannibal Sander blev faktisk grundlagt allerede 7. december 1812 i Borgergade 25 af farver Jens Georg Christian Ostenfeldt. Han døde i 1853 som 70 årig, og en af de ansatte J.P. Dahl drev farveriet videre, og han flyttede virksomheden til Møntergade 22. Dahl døde i 1903, men han havde allerede i 1885 afstået virksomheden til Hannibal Sander, som valgte at flytte den til Emdrup. Her udvidede han aktiviteterne med tøjrensning og dampvaskeri. At der var tale om en rigtig stor virksomhed ses derved, at man havde eget elværk og vandværk.
Hannibal Sander døde allerede i 1905.
Virksomheden fortsatte og havde yderligere øget aktiviteterne med kemisk tøjrensning, strygestuer, skrædderreparationsværksted, dampvaskeri med rulle- og tørrestuer. Virksomheden var, som det fremgår, driftig, og den byggede en smuk villa som en privatbolig for direktøren. Denne imponerende bygning kan stadigvæk ses på hjørnet af Emdrupvej og Tuborgvej. Den tjener nu som kontorlokale for Lærerhøjskolens rektorat og er beliggende bagved den nuværende Statoil-tank. Ældre borgere har fortalt, at der på virksomhedens facade var en lysreklame, der forestillede en kamelæon, og som kunne skifte farve. I Hannibal Sanders virksomhed, hed direktøren i 1930`erne Brinch. Han boede i den flotte villa, og en ældre emdrupper husker, at direktør Brinch holdt høns. Hr. Brinch var en venlig og munter mand, der lavede en masse spas med børnene i området og med de ansatte i virksomheden, samt med ejeren af Hjulmandsgården, der hed Knud Olsen.
Brinch var gennem 21 år i to perioder formand for Emdrup Grundejerforening, og han prægede foreningen i høj grad. Se artiklen om Emdrup Grundejerforening 1901-2001.
Danmarks Lærerhøjskole overtog bygningerne i 1969 og i 1970 flyttede Hannibal Sanders renseri til Bomhusvej. I 1988 flyttede virksomheden til Sønderjylland. Nu er adressen i Rødekro. Hannibal Sanders navn står stadig på brevpapiret, men aktiviteterne er slået sammen med firmaet Clip.
Som omtalt er der ved at blive vedtaget en lokalplan for området. Den fine villa er betegnet som en bevaringsværdig bygning og må forventes at kunne overleve lokalplanen.

H. F. Jensens værktøjsfabrik.
H. F. Jensens værktøjsfabrik, Emdrupvej 70 er tilkommet i to omgange nemlig 1947-48, og senere udvidet i 1950. På virksomhedens areal lå tidligere både Hjulmandsgården, der som nævnt var en mindre tolænget gård, med to rønnetræer foran, en gammel smedie, som børnene i kvarteret kaldte “Skraldemandshuset”, et mindre værksted, hvor Kann Rasmussen havde et snedkerværksted; dette har på eventyrlig vis udviklet sig til den virksomhed, der i dag producerer Veluxvinduer.


Endelig lå der på grunden ud mod Emdrupvej et brunkulsbrænderi frem til 1946. Da brændte brænderiet, og lyset mod himlen kunne ses i hele København.

H. F. Jensens værktøjsfabrik blev startet i 1917 af hesteskosmed Hans Frederik Jensen, der kom fra Skælskør. Han startede sit maskinværksted i Korsgade på Nørrebro, og flyttede til Masnedøgade i 1933. Da han døde i 1940, overtog sønnen Kaj Krøyer-Jensen virksomheden, og han flyttede den til Emdrup i 1948. I 1964 trådte hans søn Gorm Krøyer-Jensen til, og de drev fabrikken sammen frem til 1995, da Kaj døde. Gorm har været den daglige leder i mere end 30 år, men i 2002 er det hans datter Annette Fryland, der tager over. Hun repræsenterer således fjerde generation. En anden gren af familien har ligeledes til huse i ejendommen, hvorfor det i dag hedder H.F.Jensen sensor technology, men også Clou. Førstnævnte producerer tryksensorer til industrien. Clou producerer snittappe, altså gevindværktøj. I dag er der ansat 70-80 medarbejdere i produktionen.

Lassens købmandsbutik.
I facaden mod Emdrupvej har der i den østlige del af naboejendommen nr. 56-68 – lidt lavere end gadeniveau været købmandsbutik. Ejendommen 56-68 er bygget i 1936, og i starten var der ismejeri og købmand i to adskilte butikker i nr. 56. Karl Olaf Heidemann Lassen og hans hustru Inger overtog købmandsbutikken og siden hen også ismejeriet. De slog de to butikker sammen, og drev en fremgangsrig købmandsbutik fra 1939 til 1975, hvor Karl Olaf pludselig døde, mens han ekspederede. Hustruen drev butikken i et år, men afhændede den i 1976. Den blev overtaget af nye folk, der drev den som en kiosk i nogle år. Nu er lokalerne blevet til beboerlokale for ejendommen.

 Emdrup savværk.
Bag H. F. Jensens værktøjsfabrik og bag den lille stump af den gamle vej ligger nu Lundedalsvej, som er adgangsvej for Emdrup Savværk.
Savværket har ligget på arealet i lang tid, fra 1935 til 1950 hed direktøren Rasmussen, fra 1950-1974 var det Kristian P. Andersen, der var direktør, og siden 1974 har Kristian P. Andersens datter Clara og svigersønnen Viggo Kamp drevet virksomheden. Det rette navn er: Emdrup Savværk og træhandel ApS. Produktionen er leverance af træ til møbelsnedkere. En tidligere medarbejder på savværket kunne fortælle, at hans far tilbage i tiden, da Grundtvigskirken blev bygget havde en tjans med at fragte mursten fra Slangerup jernbanen til byggepladsen. Dette skete med hestevogn og håndkraft. Stenene blev læsset af på et godsspor ved Emdrup station.
Mellem de to arealer, som Emdrup savværk omfatter slår Lundedalsvej et kraftigt sving (næsten 90 grader) mod vest. Hernede lå i flere år Eriks Auto, hvor man kunne få sin bil repareret. Området er siden hen overtaget af Sorgenfri Hegn. Erik har etableret sig med autohjælp, og han kører altså nu med et såkaldt fejeblad og hjælper bilister, hvis bil ikke ved egen hjælp kan transportere sin ejermand.
Lige overfor ligger en brevdueklub.

 

Jørgen Bych.
På et areal lige ved siden af brevdueklubben har Jørgen Bych et lager.
Jørgen Bychs farfar var slagtermester i Slagelse. Faderen hed Georg Bych (1894-1972), og var oprindelig forvalter ved Ålholm på Lolland, men slog sig ned som korn- og foderstofforhandler i Emdrup på et areal endnu længere ude ad Lundedalsvej end savværkets grønne hal. Dette var i 1925, men allerede efter et år flyttede han til hjørnet af Frederiksborgvej og Emdrupvej, svarende til skråvejen ved Emdrup Torv, hvor der i dag er en boligblok, kiosken “Bien” og “Lopperiet”. Her handlede han med korn, foderstoffer, hø og halm, og han kaldte sin forretning for Emdrup Mølle. Han havde en hund, der var lokal verdensmester i at fange og dræbe rotter, for rotter har man, når man handler med korn. Efter cirka 10 år skete der flere ting for Georg Bych. Værst af alt var, at hans hustru Elvira døde. Hun efterlod foruden sin mand også tre børn på henholdsvis 7, 5 og 1 år. Dette er alvorligt for en korn- og foderstofforhandler. Samtidig ville kommunen gerne opføre et boligkompleks på arealet, og efter en del skriverier, valgte Georg at flytte til adressen Emdrup Kærvej nr. 1. Han skiftede sortimentet lidt ud, og var nu også købmand. Hans butik lå, hvor der er en 5-trins trappe, og hvor Jørgen Bych i dag har butikslager. Desuden begyndte han at handle med fast brændsel. I perioden 1945-46 solgte han købmandsforretningen fra til Henry Jensen, som senere solgte til købmand Laursen, som lukkede i 1974.
I 1959-60 byggede han, svarende til Emdrupvej 108. Det var oprindelig tanken, at Irma skulle leje en del af nybyggeriet til en butik, men som de fleste ved, blev Irmabutikken placeret på adressen Emdrupvej 155. I stedet startede møbelhandler Holm en butik i nybyggeriet, men han flyttede til Virum 4 år senere, og butikken blev i meget kort tid lejet ud til en, hvis reelle hensigter vistnok fortaber sig i det fjerne.
I mellemtiden var den ældste søn Jørgen blevet i stand til at overtage hele nybygningen. I en periode handlede Jørgen med olie, petroleum og hårde hvidevarer, mens faderen fortsatte med sine foderstoffer. Man kan stadig se en reklame for Atlas på facaden, men efterhånden ændredes sortimentet til porcelæn, køkkenudstyr og isenkram. I dag handler Jørgen Bych med værktøj, petroleum, haveartikler, fliser og han har desuden en betydelig vognmandsforretning.
Den 10. juni 2000 fejrede Jørgen Bych 40 års jubilæum. Tillykke med jubilæet! Jubilæet blev ligeledes omtalt i grundejerforeningens medlemsblad.
Hvad ikke mange ved er, at Jørgen Bych er tidligere eliteidrætsmand. Han var mellemdistanceløber, og han har tilsyneladende holdt formen ved lige gennem årene. Det fik en tyv at mærke for nogle år siden, da han stak af med nogle varer fra forretningen. Bych optog forfølgelsen ( i træsko?), og han indhentede tyven efter nogen tid. Tyven havde næppe regnet med så beslutsom og veltrænet en isenkræmmer.

Jørgen Bych er ikke den eneste markante isenkræmmer i området. Emdrup har også i nogle år haft en anden isenkræmmer; han boede på Frederiksborgvej nr. 181. Der er nu et pizzeria. Også hos denne isenkræmmer kunne man få næsten alt, og hvad der ikke var på lager blev skaffet hjem. Da isenkræmmer Holmgren på grund af alder ikke længere kunne have forretningen, holdt han ophørsudsalg i butikken gennem næsten tre år! Siden hen lå der i kort tid en forhandler af brugt radio og TV udstyr. Endnu tidligere lå her en cykelforretning ved navn “Cykelhjælpen”.

Emdrup Kafferisteri.
Mellem Statoiltanken, som i øvrigt fik sit navn året efter, at Statoil den 1. juni 1986 købte Dansk Esso, og Renden ligger en parkeringsplads som betjener Lærerhøjskolen. På en del af dette areal lå frem til 1976 Emdruplund Kafferisteri, som nu er flyttet til Gladsaxe, Columbusvej 1, men har bevaret sit navn.
Emdruplund Kafferisteri blev etableret den 19. november 1874, da høker Claus Petersens svigersøn Gustav Edvard Petersen fik et forseglet næringsbrev som detailhandler, og overtog svigerfaderens butik.
Edvard begyndte at importere kaffe, hvilket skulle vise sig at være klogt. Han kaldte sin virksomhed E. P. Kaffe, og forretningen gik tilsyneladende fint.
I 1930erne var det svært at være kaffehandler, for priserne var høje, og der var mange kolleger.
Under verdenskrigene var der restriktioner i form af rationeringer, men firmaet klarede dog skærene og i 1952 kunne firmaet E. P. Kaffe, som det stadigvæk hed, nu med Hans Milan Petersen som chef, meddele at kaffen atter var fri.
Hans Milan Petersen var barnebarn af Edvard Petersen.
Som nævnt var der kolleger, blandt dem var Byens Kaffe Risteri, BKR, som var grundlagt af Carl Johannessen den 19. november 1952 i Store Kongensgade nr. 108. Han havde stået i lære på hjørnet af Jagtvej og Tagensvej i Urtekræmmernes Kaffebrænderi.
Han brændte imidlertid mere end blot kaffe, han brændte nemlig også for at få sin egen virksomhed, og det fik han.
Fra 1952 til 1964 lå virksomheden altså i Store Kongensgade, men trods de liflige dufte, lod ejeren sig friste af Emdrups lyksaligheder, og flyttede til nye lokaler, som lå, hvor Emdrupborg nu har en parkeringsplads ved Lundedalsvej/Renden. Lokalerne var Hannibal Sanders tidligere dampcentral, med to kæmpestore kedler. De nye kafferisterilokaler var klar den 1. april 1964, og Carl Johannessen døbte virksomheden Emdruplund Kaffe Risteri. (Bygningen Emdruplund, der tidligere lå på Frederiksborgvej, var revet ned, da Holbergskolen blev bygget). Emdruplund Kaffe Risteri forkortes EKR.

I 1967 døde Carl Johannessen, og virksomheden blev drevet videre af sønnen Søren Johannessen.
Søren Johannessen valgte at beholde navnet, da han flyttede til Columbusvej 1 i Gladsaxe, hvilket skete den 1. marts 1976. Mange kender duften af brændt kaffe, når man kører ad ring III og passerer forbi krydset ved Gladsaxe trafikplads.
Nøjagtig 7½ år senere, den 1. september 1983 overtog Søren Johannessen også E. P. Kaffe.
EKR var nu blevet en temmelig stor virksomhed. Måske har Milan Petersen fældet en lille tåre, da han satte sig til skrivemaskinen den 19. august 1983. Milan Petersen skrev i hvert tilfælde til sine kunder:

“Kære kunde.
Efter at have arbejdet i kaffebranchen i mere end 50 år, og på grund af alder, finder jeg nu tiden inde til at blive aflastet af yngre kræfter.
Gennem de sidste 30 år har der været nær kontakt mellem Emdrup Kaffe Risteri og mit firma. Denne kontakt har i de senere år ført til et direkte samarbejde på flere områder.
Dette samarbejde har nu stået sin prøve, og når jeg nu den 1. september d.å. overflytter mit firma til:
Emdrup Kaffe Risteri
v/ Søren Johannessen,
Columbusvej 1,
2860 Søborg
telefon: 01 67 32 18
er jeg fuldt overbevist om, at De fortsat vil få leveret de samme gode kvaliteter, som De plejer.
Idet jeg udtrykker håbet om et godt samarbejde mellem Dem og os i Emdrup Kaffe Risteri forbliver jeg

med venlig hilsen
Edv. Petersen
v/ Milan Petersen”

En epoke var slut, en ny var begyndt!

Virksomheden har nu vokset sig stor og beskæftiger omkring 30 medarbejdere.
Der samhandles med 27 forskellige lande.

Emdrup pelsgarveri.
Ved siden af Emdruplund Kaffe Risteri, dengang det lå på Hannibal Sanders gamle dampværk, lå Emdrup Pelsgarveri, som garvede skind for blandt andre Siriuspatruljen. Garveriet havde en kæmpemæssig høj skorsten. Vandet i Renden benyttedes som kølevand til virksomheden. Miljøbevidste borgere har fremhævet, at spildevandet vist ikke var helt rent.

Radiometers bygning.

Radiometer.
Som nabo til H. F. Jensen lå i flere år virksomheden Radiometer på Emdrupvej 72. Radiometer er en dansk virksomhed, der på højt internationalt niveau blandt andet producerer medicoelektronik, og eksporterer næsten 95 % af produktionen. Virksomheden er en af de helt store i dansk industri. Radiometer blev etableret i 1935 af Carl Schrøder i Rævegade i Nyboder. Virksomheden flyttede senere til større lokaler på Bernhard Bangs Allé på Frederiksberg. Disse lokaler blev imidlertid bombet natten mellem 31. juli og 1. august 1943, og virksomheden flyttede en del aktiviteter til Emdrup. Før den store grå bygning blev bygget, lå der en villa på adressen. Da krigen sluttede, blev villaen revet ned, og den ny bygning blev bygget i perioden 1945-48. Siden hen er aktiviteterne henlagt til Åkandevej 21 i Brønshøj. Det skete den 1. januar 1995. I dag er sønnen Johan Schrøder direktør i Radiometer.
Bygningerne henlå tomme i en tid, hvorefter Undervisningsministeriet besluttede sig for, at leje ejendommen til brug for Den Grafiske Højskole og Danmarks Pædagoghøjskole. Når man går ind fra Emdrupvej, ned ad cementtrappen, kommer man ind i en hall. Til venstre er Den Grafiske Højskole, som startede her den 1. februar 1999, og kom hertil fra Glentevej nr. 67, hvor nu IT-højskolen ligger. Den Grafiske Højskole startede sin virksomhed i 1943 på Julius Thomsensgade ved Radiohuset på Frederiksberg.
Til højre ligger Danmarks Pædagoghøjskole, som er en hybrid, idet den ene halvdel stammer fra Emdrupborgs Pædagogiske Højskole, den anden stammer fra Socialpædagogisk Højskole, der kommer fra Kastelsvej. Navnet er senere ændret til Danmarks Pædagogiske Universitet.
Når man har nævnt Radiometer, må man nødvendigvis også rette blikket mod Emdrupvej nr. 26-28, hvor der huses virksomheder, der har en vis tilknytning til Radiometer, såvel produktionsmæssigt som økonomisk. Ejeren af nr. 26-28 og nr. 72 er Henrik Schrøder, og han er ligeledes søn af Radiometers grundlægger Carl Schrøder. Forskellige datavirksomheder under navne som BARCO og Re vil mange kunne huske. Re betød oprindelig Radiometer electronics, men da virksomheden skulle skilles fra moderfirmaet forlangte kundekredsen, at navnet Re blev bibeholdt. Nu holder ZENSYS til i lokalerne. De laver elektronisk, trådløs overvågning i for eksempel private hjem, og har udviklet en metode, så man undgår tidligere problemer med interferens. Derudover finder vi Chr. Olsen m.fl., der laver Penol fyldepenne og også har agenturet for Parker.
I gården har der været bogtrykker, grafisk institut, bogbinder og Tuborgdepot.

Ned mod Lyngbyvej.
Naboerne er velkendte i Emdrup. Det drejer sig om renseriet som lå her i mange år, men som nu er erstattet af en butik, der forhandler sammenklappelige badekabiner. Navnet er Body Shower mobile. Desuden ligger her Brugsen, der tidligere bestod af en Irma og Privatbanken. Herudover Carl Rasmussen, der laver alle mulig beslag.
Ned mod Lyngbyvejen finder vi endvidere blomsterbutik, cykelbutik og bager. Desuden en vinstue, et solcenter, pizzeria, Emdrup Kiosk, viktualie, hårdesign og endelig en rigtig fiskehandler med friske fisk.
På Emdrupvejs modsatte side helt oppe ved Bolandsvej har VVS firmaet K. Warburg en reklame, et udstillingsvindue, men ingen butik. Der er afdelinger af virksomheden i Rødovre, Lyngby og Albertslund. Damefrisørsalonen Diva har derimod sit lokale ved siden af.
I Emdrup, med relation til Lyngbyvej må vi ikke glemme Fakta og apoteket, og der er god grund til også at nævne Ryparkens boghandel, der blandt andet udmærker sig ved at have en del litteratur om Emdrup og Østerbro og anden lokalhistorie. Herudover finder vi Unibank, som økonomisk har støttet udgivelsen af denne bog, vi finder en bodega og tidligere en elektriker. Den sidstnævnte er nu erstattet af en butik, der sælger dukker og krukker.
Mellem Teglstrupvej og Lyngbyvejen med adressen Lyngbyvej 165 lå i krigens tid Heiber Service, der blev saboteret flere gange. Oluf Svendsen solgte her Opel i flere år, nu sælger Bent Bekker VW.

Preislers gartneri.
På Emdrupvej nr. 32 ligger et gammelt velassorteret og velrenommeret gartneri og blomsterhandel. Gartneriet udmærker sig ved at have blomster og planter i meget fin kvalitet. Den blev grundlagt i 1878 af Carl Preisler, på det der nu er Dag Hammerskiölds Allé tæt ved der, hvor nu Den Amerikanske ambassade ligger. Carls søn hed Ry, og han drev virksomheden videre. Sammen med sin søn Peter flyttede Ry gartneriet til Emdrup i 1947/48. Peters søn Klaus drev sammen med faderen butikken i nogle år. Klaus er i dag 45 år, og repræsenterer altså fjerde generation. Flot.

Germann Instruments.
Der, hvor Emdrupvejs gamle vejføring og den nye vejføring mødes mod vest, altså svarende til Emdrupvej 102 – 104, kan man stadigvæk se niveauforskellen, og på et matrikelkort kan man tydeligt se grundenes relation til Emdrupvejs gamle vejføring. Emdrupvej 102 huser i dag virksomheden Germann Instruments, et foretagende der har udviklet en metode til undersøgelse af betonkonstruktioner “on location”, eller som virksomheden kalder det: in situ, hvilket er det samme, blot på latin.
Beboerne i Emdrupvej 102 har dels en noget skrånende indkørsel, og dels en træveranda foran huset, for at imødegå niveauforskellen.

Rollo….eller var det King?
Der, hvor der er Netto, lå i århundredets begyndelse et smuk flerlænget, gulkalket gård. Området som gården lå på, omfattede desuden et gartneri med en smuk frugthave til. Senere udviklede området sig til Emdrup Dyrehospital. Endnu senere blev der etableret en Chevron benzintank. Ejeren hed Carlsen og havde et mindre værksted. Han havde også en stor schæferhund. Den passede på, når mester ikke var der. Det erfarede en indbrudstyv en aften. For da han var kommet ind gennem et vindue, kom hunden listende, knurrede en kende, hvilket var nok til at tyven stivnede. Det blev vist en meget lang og nervepirrende nat for hr. Langfinger. Den mindste bevægelse fik kræet til at vise tænder, savle og knurre. Efter noget der lignede 8-10 timer dukkede mester Carlsen op, han havde god tid og ringede til politiet efter en stund. Det var en lettet tyv, der forlod Chevrontanken sammen med et par betjente. Han var uskadt, men træt. Mon ikke Rollo fik sig et stort kødben?

 

Spejderne.
Emdrupvej 119. Her har der været ismejeri. Nu holder spejderne til her. Der er mødelokale, og der lugter af spejder. Det er sjovest at være spejder, hvis man kan slå pæle i jorden og brænde bål, hvilket ikke var så let på det lille plæneareal, som tilhører boligkomplekset. Efter en del skriverier er det lykkedes, at leje arealet Nøkkerosevej 55, som er ubebygget. DSB ejer arealet. Her boltrer spejderne sig.
Desværre er der en del hundeejere, der mener, at Fido passende kan bruge grunden til at forrette sin nødtørft. Ak ja, vi bor i en storby.
På godt og ondt.

Emdrupvej op mod Emdrup Torv.
På Banebrinken ind mod Håndværkerhaven har der ligget en slagter og en købmand. Senest har der på hjørnet været Diner Transportable. Mellem Banebrinken og Bøllegårds Allé, har der engang ligget et gartneri: Emdruphøj Gartneri. Dette flyttede til Lyngby og skiftede navn til Carlshøj Gartneri.
Bøllegårds Allé, har fra syd mod nord huset en frugt og grønt, et ismejeri og en købmand.
Så er der bebyggelsen ved Brønshøj Vinduescenter. Ser man godt efter, bemærker man, at der er flere døre. Det skyldes at der har været flere butikker. Godt nok små – men til gavn for kunderne, og de har været eksistensgrundlag for ejerne. Fra øst mod vest, kan jeg nævne: en lille kiosk, en manufakturhandler, en købmand, bager Christensen og en slagter. I gården bag kiosken holdt Emdrup Køreskole til i en årrække. Kørelæreren boede i nr. 131, og han havde en Nimbus med sidevogn, som man kunne træne på. Købmanden hed Kastoft, og han havde sin butik frem til 1990erne. Nu er der Brønshøj Vinduescenter, drevet af snedkermester Henning Edelbo Larsen, som tidligere boede i Brønshøj, hvilket navnet jo antyder. Han har på det seneste rykket lidt rundt på lokalerne, og der er nu blevet plads til et solcenter. Først hed det Solar Plexus, nu hedder det Hapro Sun Club.

 

Irma.
Irmabutikken på Emdrupvej nr. 155. Den overlevede stormen, da der for nogle år siden i FDB var behov for at øge indtjeningen. Det er vi mange, der er glade for. Bestyreren har aktiveret lokalområdet ved at arrangere vinsmagning. Man må beundre, at man kan ekspedere så mange kunder og have så stort udvalg i så beskedne lokaler. En gammel dyd holdes i hævd i den forstand, at man kan få bragt sine varer ud med bud. En sjælden service i en fortravlet tid. Ros til Jette Grønvall som bestyrer butikken.
På den anden side boede engang cykelhandler Peter Jørgensen.
Vi går forsigtigt over Emdrupvej.
Her møder vi det hvide hus på hjørnet af Emdrupvej og C. J. Frandsensvej. Ejendommen har tidligere huset en frugt og grønt, et renseri ved navn “Takstgrænsen” og senere et cykelværksted. Cykelsmeden hed Peter Jørgensen, og han havde sin oprindelige butik, på Emdrupvej nr. 8. Han fortsatte til han var over 80 år, men i de sidste mange år var det altså med et indrettet værksted i garagen i “privaten”. Hvis man opsøgte ham, skulle man huske at respektere hans middagssøvn. En lokal beboer på Nøkkerosevejs vestlige del kan fortælle, at cykelsmeden var meget billig. En lapning kunne fås for 10 kroner. Indtil for få år siden kunne man se Peter Jørgensen på sin daglige cykletur i Utterslev Mose.

Videre på Emdrupvejs nordlige side.
Malerbutikken Emdrupvej 124 på hjørnet af Emdrupgårdsvej. Tidligere var der to butikker, idet den vestligste del af malerbutikken engang har været møntvaskeri.
På det andet hjørne af Emdrupgårdsvej og Emdrupvej lå engang et kaffeudsalg. Dette kaffeudsalg havde vist intet at gøre med EKR! Navnet var Emdrup Kaffeimport, og ejeren hed Wahlquist.
På hjørnet ved Emdrup Engvej ligger mod øst et gulstenshus, hvor man tydeligt kan se, at der har være indgang til en butik på selve hjørnet. Der har ligget et ismejeri.

Oasen.
Længere mod øst finder vi “Oasen”, som er kaffebar, men hvor man kan købe andet end kaffe. Der er også en kiosk, men for mange år siden lå der en manufakturhandler. Desuden et af flere pizzariaer i Emdrupområdet. Mellem Oasen og kiosken findes en budcentral, hvor avisbudene tidligt om morgenen henter de aviser, som områdets beboere abonnerer på. Hvor pizzariaet ligger lå engang en fiskeforretning.

Et lille suk.
Som så mange andre steder har en del mindre butikker måttet lade livet, til fordel for kæmpemarkeder længere væk. De nævnte butikker har ikke været aktive samtidig, men naturligvis over en længere årrække. Man savner bager, slagter, ismejeri osv. Heldigvis er der en del af disse specialbutikker endnu, for eksempel på Frederiksborgvej, men det gamle landsbypræg på Emdrupvej er væk.

Svinget.
Området i “Svinget” på Frederiksborgvej, altså mellem Emdrupvej og Bispebjerg Parkallé huser fortsat en del mindre specialbutikker. Der er ganske meget liv i “Svinget”. Specielt på strækningen overfor købmanden. To blomsterbutikker, frugt og grønt, slagter, bager. En frisør, der ordner hår for unge og gamle, mænd og kvinder kalder sig Cut and Colours. Tak for bogstavet “u” i colours. Uden det havde det været lidt for amerikansk. En anden frisør Alice Holleufer, holdt tidligere til i Classensgade og kaldte sin salon La Clas, men da hun flyttede til Emdrup fandt hun en figur, som hun opkaldte sin ny salon efter, nemlig Gøg og Gokke. I salonen finder man flere figurer af idolerne. Desuden finder vi smørrebrødsforretning – Hannes smørrebrød (“De spø’r, vi smø’r”) – der er velbesøgt, blandt andet af politiet, hvilket i sig selv er en vis kvalitetsgaranti. Desuden finder vi en hundesalon med udstillede præmier for fornem hundeklipning. Herefter følger en fodterapeut, men også en tandtekniker der kan tilbyde hjemmebehandling. På hjørnet af Frederiksborgvej og Blåmunkevej har der i den store ejendom ligget flere banker. En af bankerne var den nu hedengangne “Kronebanken”, der lagde lokaler til Emdrup Grundejerforenings udstilling af værker fra kunstnere i Atelierhusene, Grønnemose Allé. Nu er der dels hudpleje, dels solcenter. Man finder endnu et pizzeria og endnu en kiosk. Endelig må man beundre Majken og Lars, der har startet egen forretning “Nikita – Tøj og Brugskunst” fra bar bund og uden specielle forudsætninger – blot ønsket om at få sit eget. Majken passer mest butikken; Lars har en svaghed for fugle, hvilket læseren kan nyde godt af i artiklen om fuglelivet i mosen.
En meget besøgt forretning er naturligvis Skjold Burne, der handler med vin og tobak, aviser o.s.v. Hvis man vil have god vin, og hvis den skal pakkes fint ind til en gave – så er der gode muligheder her.

Miljøblomster.
Miljøblomster lå tidligere i glashuset på Emdrup Torv. Forretningen blev udvidet betydeligt, da den flytte til “Svinget.” Imidlertid opstod der en bitter strid mellem Miljøblomster og en tyrkisk grønthandler om retten til at handle med blomster hos grønthandleren, og om retten til at handle med frugt og grønt hos blomsterhandleren. Sagen kom så vidt, at den måtte afgøres i Østre Landsret. Nu er den tyrkiske grønthandler flyttet, og Miljøblomster har begge forretninger.

VVS, asiatisk mad og brugte biler.
På den modsatte side af Frederiksborgvej vil mange genkende Gert Holst Kristiansens VVS virksomhed. Nogle af bogens læsere har nok fået installeret sit fjernvarmeanlæg af firmaet. Det var her, at først Erik Mejer og siden hen Richard Mejer gennem mange år, drev VVS forretning.Ved siden heraf ligger Mei Sum, som førhen hed Min Du. Her kan man spise asiatisk mad. Tidligere var der almindeligt dansk værtshus, dog med forskellige navne, som for eksempel det pudsige “Krosemoen”. Senere hed stedet “Mosekroen” og endnu senere en nyrustik navngivning “Den gamle Mosekro”. Hvordan “Krosemoen” er opstået, har ikke ladet sig gøre at få opklaret. Dan Turell, der jo stammer fra det nærliggende Vangede, skrev i en klumme i Politiken for nogle år siden, at det var efter en istandsættelse af kroen, at en håndværker kom til at hænge bogstaverne op i en forkert rækkefølge, fordi han var ordblind. Det lyder ikke overbevisende.
På samme side ligger en købmandsbutik, som har haft flere ejere, og flere navne.
Bag Mei Sum med adresse på Rådvadsvej kan man købe brugte biler hos Dollerup.

Det nordlige strøg af Frederiksborgvej.
Nord for krydset Frederiksborgvej og Emdrupvej finder vi en nu lukket kiosk, to frisørsaloner, hvoraf den ene netop er lukket, en møbelpolstrer, et malerfirma, en motorcykelforhandler, et pizzeria og endelig OK tanken og BENI autoruder.
På den modsatte sider finder vi i nr. 189 først et renseri, hvor der tidligere var en Mobil benzintank og et værksted.
Længere nordpå finder vi Tapeter!

Ta´ Peter med på råd.
I 1933 startede Peter Sørensen sin forretning med maling og tapeter (Ta´ Peter med på råd, når det gælder tapeter), på adressen Frederiksborgvej 199. I 1964 flyttede han så til Frederiksborgvej 209, hvor hans søn, Erik nu driver forretningen videre.
Peter Sørensen er den mest trofaste annoncør i grundejerforeningens medlemsblad. Han har haft en annonce i samtlige 167 numre af bladet. Allerede i den første annonce annoncerede han: Ta´ Peter med på råd, når det gælder Tapeter.
Erik Sørensens butik er udstykket fra den meget store parcel, som tidligere tilhørte det store grå hus Elborg. Tidligere var det en del af Elborgs have. Erik Sørensen ejer Elborg, men det er uklart, hvorfor huset hedder Elborg.

BENI.
På Peter Sørensens gamle adresse, flyttede Bent Nielsen ind. Han var i 1961 startet med at isætte automobilruder i Søborg, men flyttede 1964 til Frederiksborgvej 199. I 1984 flyttede han forretningen til den nuværende beliggenhed på hjørnet af Rødkløvervej og Frederiksborgvej.
Der, hvor BENI nu har sin virksomhed – altså på hjørnet af Frederiksborgvej og Rødkløvervej, har der i årenes løb været benzintanke. Endog flere af slagsen, nemlig Caltex, Chevron, Texaco og nu en moderne OK selvbetjeningstank.

Carlo Jensen og søn.
På Frederiksborgvej 199 lå der i en periode et trykkeri. Desuden har huset stået tomt. Siden 1992 har der ligget en virksomhed, der laver guld og sølvarbejder. Navnet er Carlo Jensen og søn. Det er sønnen Torben, der driver virksomheden nu. Frederiksborgvej 199, ligger på hjørnet af Dalmosevej.

Søborghus kro.
I det absolut nordligste hjørne af området lå oprindelig Søborghus Kro, en flot hvid klassisk krobygning, med en central kvistgavl og stråtækt. Den er omtalt fra 1587, og fik i 1657 kongeligt privilegium, hvilket gav visse rettigheder, men medførte også at staten kontrollerede priser og udbud. Kroen blev revet ned i 1939. Nu er der et stort rødstens boligkompleks, der stadig bærer navnet Søborghus. Om kroen går der en dramatisk historie, stammende fra 1807, da englænderne havde belejret København. Det er velkendt at soldater, langt fra hjemmet i længere tid kan have visse behov, som kan være vanskelige at dække. Tillige er soldaterne til tider flotte i deres uniform. Mange unge pigehjerter har slået et par ekstra slag ved synet af disse prægtige mænd, selvom der var tale om fjenden. Andre piger har haft god sans for at tjene en god skilling på soldaternes behov. Imidlertid skulle krokonen på Søborghus kro ved en lejlighed være blevet voldtaget af flere engelske soldater, og desuden skulle kroen være blevet plyndret. Den britiske militære justits var imidlertid meget konsekvent. To soldater blev hængt, og andre fik hårde straffe, udmålt af det engelske militær.
I perioden 1939-42 blev Søborghus bygget, og i stueetagen i komplekset mellem Gladsaxevej og viadukten er der flere butikker.
En noget mindre dramatisk historie end sin forgænger har det spisested, som nu er indrettet på hjørnet af Gladsaxevej. For nogle år siden havde to italienere stedet, der hed Il Colloseo. Det virkede meget ægte, og der kom familier med børn, som havde lyst til at få lasagnen serveret. Det var en udsøgt fornøjelse at træde ind i lokalet, hvor man blev mødt af en duft af nybagt italiensk brød, blandet med de krydderier, som det italienske køkken med god grund er kendt for. Rygtet vil vide, at de mange pizzeriaer i området gjorde det svært for Mario Donina og hans kompagnon at overleve. Nu er der et asiatisk spisehus, som hedder Hong Da. I lokalerne kan man opleve en malet billedserie over kroens forskellige udseender.

Søborghusbutikkerne.
De øvrige butikker i Søborghus omfatter følgende, idet alt, hvad en nuværende næringsdrivende Steen Sørensen husker remses op:
Kro, slagter (han rejste til Sydafrika), elektriker, antikforhandler, elværktøj, viktualie, grønthandler, fiskehandler, boligmontering, Norske møbler, glarmester, køreskole, låseservice, hundeejernes landsforening, isenkram, købmand, møbelforretning, damefrisør, skrædderi, skønhedssalon.
Steen Sørensen har haft sin radio og TV butik siden den 28. oktober 1971, i butikken var der tidligere trikotage, herreekvipering og kaffehandel. Møbelbutikken, som er Steens nabo blev oprindelig oprettet af Wictor Nielsen, der er født i 1902. Han startede, da huset var nybygget i 1942. Hans søn John Nielsen (f. 1927) overtog butikken ved faderens død i 1967. Foruden butikken har John drevet landbrug frem til 1996. John kan berette, at hans far under krigen nær havde mistet livet på grund af en tysk hævnaktion. Tyskerne kørte af Frederiksborgvej og skød vildt i alle retninger, som en reaktion på nogle modstandsmænds aktion. Aktionen endte i krydset Vangedevej-Gladsaxevej-Frederiksborgvej-Søborg Hovedgade, hvor modstandsmændene kørte galt. (Se artiklen om 2. verdenskrig). Imidlertid var Wictor Nielsen i færd med at rydde op i sin butik og bøjede sig ned for at samle en kasse op, da et projektil strøg gennem butiksruden og borede sig ind i en væg i butikken, 10 cm. over Nielsens hoved. (se iøvrigt: www.sydamager.dk og www.din-bog.dk)

Traktørsteder.
Tre andre kroer eller traktørsteder kan nævnes, nemlig: Lundehuskroen, som lå på Lyngbyvejens østlige side, lidt syd for Lundehussøens (Emdrup sø) østlige begrænsning og Emdruplund, der frem til 1953 lå, hvor nu Holbergskolen ligger. Emdruplund var en smuk, hvid bygning med to gavlhuse og en tværfacade mod Frederiksborgvej. Derudover lå der et meget smukt traktørsted i det sydøstlige hjørne af Tuborgvej/Emdrupvej krydset. Stedet var meget berømt, og der kom gæster helt inde fra København for at nyde dels den smukke udsigt over Emdrup Sø, men også for at nyde, hvad stedet i øvrigt kunne byde på. Traktørstedet forsvandt i midten af 1950´erne.

 Nøkkerosevej.
Nøkkerosevej 22, har huset hele to butikker. Nemlig en købmand og et ismejeri. Her er der nu en privat husstand. I en periode i 1960erne har der desuden været en maskinforretning ved navn E. de Stricher.

Afslutning.
Sammenfattende kan man sige, at Emdrup oplevede to vigtige begivenheder i 1901. Den ene var, at området blev indlemmet i Københavns Kommune, den anden var dannelsen af Emdrup Grundejerforening. Området oplevede en betydelig udvikling, der allerede forinden var indledt som en konsekvens af den industrialisering, der var begyndt et halvt hundrede år tidligere. Foruden den industri, der flyttede hertil, blev der primært opført boliger i Emdrup. Disse boliger var tiltænkt de, der var ansat i de mange virksomheder i København. Siden har Emdrup udviklet sig til en bydel med butikker og servicetilbud, som den lokale befolkning opfatter som selvfølgelige i en moderne tid. Egentlig industri er der kun lidt tilbage af, hvorimod der er et meget stort tilbud, hvad angår kiosker, fast-food og for eksempel frisører. Antallet af småbutikker er faldet dramatisk i de seneste 30 år, hvilket også er sket alle andre steder i Danmark.