Svend Gønge

Svend Poulsen – måske nok den største danske folkehelt.

Fra min bror, Jens Beck, som er sekrretær i Foreningen Svend Gønge, som har sæde i Lundby i det smukke  Sydsjælland, har jeg modtaget:

En demokratisk retsstat er blandt mange forhold kendetegnet ved, at gældende love, regler og holdninger dækker hvad et flertal af befolkningen godkender som ret og rimeligt. Er det ikke sådan, befinder man sig efter stor sandsynlighed i et totalitært samfund.

De fleste danskere, samt en hel del svenske medborgere fra det sydlige Sverige, opfatter således også Svend Poulsen, som en heroisk og stærk dansk sindet person. Hans royale holdning er heller ikke draget i tvivl på noget tidspunkt.

Andre steder i Sverige opfatter man nok mere Svend Poulsen, som en terrorist, forræder og voldsmand. Det afhænger af øjnene der ser!

 

Forskellige kilder peger på, at han blev født på stedet ”Birkebjerge”. Det lå i Skeinge, Verum sogn i Vestre Gønge Herred i det nordøstlige Skåne. En sand og præcis angivelse af forældrene er endnu ikke fastslået. Men det tyder på, at familien har haft tilknytning til det landbrugsmæssige. I Foreningen Svend Gønge, FSG, har vi med museumsfaglig bistand lagt os fast på, at der er stor evidens for august 1610, som Svends fødselstidspunkt.

Svend blev som 15 årig soldat. Dette erhverv bestred han til sin død, i 1680erne. Mere end 70 år gammel.

I 1643 giftede han sig med enken efter løjtnant Lauritz Christensen. Og i dette ægteskab medbragte hun stedsønnen, Niels Lavridsen, som kom til at tjene Svend som mønsterskriver.

Sverige var i disse tider en betydelig militær magtfaktor. De danske konger kom til at føre nogle uheldige krige, hvorved vi specielt den 26. Februar 1658 måtte indgå den skæbnesvangre Roskildefred.

Herved blev Svend og hans familie jo i princippet svenske statsborgere.

Mange beboere fra de tidligere danske områder i Sydsverige, blev behandlet med stor vold, hvorfor et stort antal rejste til Danmark. Dette gjaldt også Svend.

De der blev på deres ejendomme, blev udsat for store ydmygelser. Ulovlige pligter og overgreb blev almindelige. De der gjorde indsigelser blev straffet hårdt. Mange blev fredsløse, kaldt Snaphaner, og ved arrestation blev man som regel udsat for tortur og aflivning.

I august 1678 blev snaphanen Jon henrettet ved Gedinge skanse i Skåne. Af dokumenterne fremgår det, at han blev udsat for tortur, og at han herunder havde angivet to personer fra Gårdstang, nemlig bonden Per Månsson og skomageren Oluf Michelsen. Endvidere hedder det i dokumenterne, at Jon fra Aske blev fastnaglet til en pæl, hvilket betyder, at han blev spiddet. Delinkventen blev skåret op ved halehvirvlen som en gris, hvorefter man jog en spids pæl ind mellem huden og rygraden, som efterfølgende trængte ud igen gennem huden ved nakken.”
(http://www.forumscaniae.net/historia/dk_deathpenalty.html) 

“Snaphaner” kaldes vi for
af svensk militær
et skældsord for alle
i skovene her
men banditter og mordere,
tyve og andre
hører ikke til os

(Fra “Friskytte” af Lars Fernebring)

En mere kortfattet oversigt for Svends CV kunne se således ud:

Svend Poulsen – Gøngehøvdingen

1608 (1610) – 1679

1608: Født hos en husmand i Birkebjerg, Verum Sogn, Skeinge ved Skeingesøen på grænsen mellem Skåne og Halland i Göinge Herrad.
1625: Han deltog i Trediveårskrigen, som soldat i den Hallandske gardé.
 1628: Var han underkorporal i fynske regiment.
1629: Da krigen sluttede fik Svend rang som korporal ved fodfolket. Deltager et par år i Nederlandsk krigstjeneste, og tager hjem til Halland, bosætter og gifter sig.
1641 – 1643: Optræder som major i kaptajn Hans Petersens kompagni i Halland.
1643: Svend giftede sig med en enke i Laholm, hvis søn Niels Lavridsen var en kæk ung mand, der kom til at tjene ham som mønsterskriver.
1644: Deltager i Horns krig på Gøngernes side i Hallands Ås området under Bent Mogensens ledelse.
1645: Får titlen Svend Gynge (Gønge),  hvilket hos Carit Etlar bliver til Gøngehøvdingen.
1657: Kaptajn for en eskadron soldater.
 1658: 26. februar  måtte vores forhandlere undertegne den skæbnesvangre Roskildefred, hvor hele det ældgamle Østdanmark tillige med Bohus og Trondhjems Len blev afstået. Herefter havde Svend Povlsen og hans friskytter intet andet valg end at forlade deres hjemstavn og søge tilflugt på det hærgede og ludfattige Sjælland.
1658: Partisanleder i syd- og østsjælland.
1659: Stormen på København, beskyttede Nørrevold.
1661: Som tak får han overladt brugen af Lundbygård.
1673: Måtte han forlade gården og fik en lille årpenge (apanage).
1675: Ved begyndelsen af Skånske krig (1675-1679) findes han som landkaptajn på Stevns.
1676: Majorspatent i 1676 (major til fods 13. juli 1676).
1679: Flytter ind i Lundby Gildehus. Den sidste oplysning, vi har om ham, stammer fra d. 2. februar 1679 og omhandler, hvordan han i en alder af halvfjerds år deltog i et sydsjællandsk drikkegilde, som endte med en retssag.
1679-1691: Dør, menes begravet under Lundby Kirke.

 

Ved denne Sten skal mindes Gøngehøvdingen Svend Povelsen. For Troskab, Mod og Daad for
Fædrelandet i Svenskekrigens onde Dage.
Lundby blev hans Hjemsted

Spillefilm og Carit Etlars romaner: Gønge Høvdingen og Dronningens Vagtmester har været med til at gøre det svært for mange, at skille fiktion fra virkelighed.

Der findes mange kilder vedr. Svend Poulsen. Gode steder at starte kunne være:

www.milhist.dk

www.lundbyweb.dk

svendgoengepoulsen@gmail.com
www.lundbyweb.dk