Hvorfor telt?

Illustration af telt :-)

Hvorfor er jeg blevet bidt af camping?

Den egentlige begejstring for campinglivet har for mig ændret sig en del med tiden. Da jeg var barn, var det spændende at skulle sove i et telt, som stod under åben himmel. Lidt uhyggeligt når det regnede, men allerede dengang fornemmede jeg, at der var en speciel stemning. Lugten af teltet, af luftmadrasserne og af græsset gav mig en god fornemmelse. Specielt lugten af græsset forbandt jeg med forår og sommer, det var den samme stemning, når jeg kunne komme ud på fodboldbanen og spille fodbold i starten af sæsonen.

Der er også noget ganske hyggeligt ved den primitive måde, maden bliver tilberedt på. Hvis man hjalp med at skrælle kartoflerne, kunne man som regel slå mor for en sodavand.

Da jeg blev større, lærte min far mig at drikke øl og rødvin. Ja, ja – tro nu ikke at vi var på druktur i den forstand, men måske er det en meget god måde at lære omgangen med alkohol på. Om aftenen med lidt kortspil, i skæret af primitive lygter – batterilygter eller lamper, der på sindrig vis fik strøm fra bilens batteri. Tilslutning til 220 volt var ikke udbredt i midten af 1960’erne.

På et tidspunkt var det sjovere at feriere sammen med fodboldvennerne og sidenhen nogle af studenterkammeraterne. Stemningen var genkendelig fra barneårene, men adfæren ændrede karakter. I teltets sovekabine lugtede der fælt af sure sokker, når 4-5 knægte havde sovet der. Ofte var vi taget ind til den nærliggende by for at spise på restaurant, – og så endte vi som regel på et eller andet værtshus. Tilbage i teltet for at sove. Næste morgen var der ulideligt varmt i teltet – specielt i sovekabinen. Tænk dig selv til resten.

Så gik det, som det ofte går. Jeg flyttede på kolleguim, og der sang amorinerne og sirenerne om kap i et omfang, så selv den stærkeste mand blev besejret. Mine forældres gamle villatelt var stadigvæk funktionsdygtigt, men det var tungt som bare…. Vi (kæresten = min senere hustru – og jeg) lærte os en meget optimal måde at pakke bilen på, og vi fandt også en velfungerende rutine i at slå teltet op på rekordtid. Det var en stor fordel, når det regnede.

På et tidspunkt kunne det gamle telt ikke mere, og vi købte et lettere men også mindre telt. Udover den mindre plads havde vi også fået et par børn, som var med på teltturene. Derfor var der trangt, og efterhånden – ganske umærkeligt – blev mageligheden så udtalt, at det ikke var så attraktivt at sove i en sovepose på en luftmadras, hvorigennem man kunne mærke jordens ujævnheder.

En dag skete der så noget!

gs_031120_faq_htm_gs_031120_faq